Event

Rød Kanin Hvid Kanin

Teater V

Beskrivelse

Iranske Nassim Soleimanpour fortolker en hel generations frustrationer i en
vild, intens og yderst original teaterleg. Bundet af sit rejseforbud vender han
isolationen til sin egen fordel. Han sender sit manuskript ud i verden, hvor det
modtages med åbne arme på alverdens scener! Nassim kræver, at det fremføres
af en ny skuespiller hver gang det opføres. Og lige som publikum, er
skuespilleren fuldstændig uforberedt på manuskriptets indhold. Skuespilleren
modtager først på scenen en konvolut med manuskriptet, som han
herefter læser op af. Det er en del af magien: Skuespilleren oplever handlingen samtidig med publikum!

 

Vigtig info:
Arrangementet er gratis, men kræver billetreservation.
Bliver man forhindret i at deltage, husk da at afmelde billet.

Adgang via rådhusets bagport (overfor brandstationen). Arrangementet starter kl. 17.00 – kom derfor senest 16.50. Deltagere samles indenfor døren og bliver hentet og fulgt op på kontoret.

Henvendelse kan rettes til Mads Duus på mail jr56@kff.kk.dk eller tlf. 24463398.

Som led i en større demokratisk nytænkning arbejder kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld på at gøre Københavns Rådhus mere tilgængeligt for borgerne. Derfor åbner han nu for en række kulturelle arrangementer inde på sit kontor. Tidligere har KBH læser og CPH:DOX været forbi kontoret, og nu er det så de teaterelskende københavnere, der lægger vejen forbi Københavns Rådhus.

 

Kreditering

  • Paw Henriksen (Skuespiller)
  • Nassim Soleimanpour (Dramatiker)

Alle spilletidspunkter

  • Onsdag d. 06 juni kl. 17.00

Spillested

Københavns Rådhus
Rådhupladsen 1
1599 København V