Nyhed / 20. juni 2018

PUBLIKUM TRODSEDE SOMMERVEJRET OG TOG I TEATERET

Sommervejret har under festivalen være helt i top. Men på trods af bagende sol og høje temperaturer fandt publikum vej til teatersalene. Mere end 20.000 publikummer deltog på årets CPH STAGE, der fandt sted over hele København og på Frederiksberg for sjette gang i træk. Festivalen var i år 2 dage kortere men oplevede ikke desto mindre en stigning i publikumstallet i forhold til sidste år.

CPH STAGE samler scenekunst fra hele landet. Mange sjællændere benyttede sig af lejligheden til at se spændende gæstespil fra resten af landet. Både ”Dig og mig ved daggry” af Teater Nordkraft og ”Byen” af Odense Teater spillede for fulde huse. De store publikumssucceser, der tiltrak flest publikummer, var ”Diktatoren” på Nørrebro Teater, ”Et Vintereventyr” på Republique og ”Riget” på Det Kongelige Teater.

SPÆNDVIDDE I PUBLIKUMSSUCCESER
Festivalen og årets Highlights forkvinde Ellen Hillingsø opfordrede i år publikum til at satse sig selv og kaste sig ud i nye teateropleveler – og det gjorde de. Spændvidden af forestillinger i festivalprogrammet gav nemlig tydeligt genlyd i spændvidden i publikumssucceserne. Både store, bredt appellerende forestillinger som ”Den Kroniske Uskyld” på Det Kongelige Teater og mere smalle, kontroversielle forestillinger som ”ROCKY!” på Husets Teater og ”Black Madonna” på Sort/Hvid spillede for fulde huse. Også den kønspolitiske, satiriske forestilling ”Kussesumpen” på Teatret ved Sorte Hest spillede for fulde huse.

Publikum benyttede sig også af muligheden for at kastede sig ud i nye, eksperimenterende teaterformater. Ibsens klassiker et ”Et Dukkehjem”, som under CPH STAGE blev opført af Fix & Foxy i en privat lejlighed, var udsolgt allerede inden startskuddet til festivalen lød. ”The Night” af Hello!Earth og Metropolis – en 14 timers iscenesat rejse gennem natten var også populær hos publikum.

Mange benyttede sig også af muligheden for at få et unikt indblik i tilblivelsen af en forestilling. Både reading af ”Mandegruppen” på Teater Grob og åben prøve på Misantropen af Grønnegårdsteatret spillede for fulde huse.

CPH STAGE TRÆDER I KARAKTER INTERNATIONALT
CPH STAGE arbejder aktivt for at række ud til nye publikumsgrupper. Halvdelen af festivalprogrammets forestillinger var i år tilgængelige for ikke dansktalende. De var enten tekstede, på engelsk eller nonverbale. I samarbejde med engelsksprogede aviser arbejder festivalen aktivt for at imødekomme herboende udlændinge og turister.

Festivalens tilgængeliggørelse af dansk scenekunst for ikke-dansktalende er i lige så høj grad en målrettet indsats for at skabe kontakt ml. mellem danske og udenlandske scenekunstaktører. En indsats, der gav pote. 50 internationale professionelle gæster besøgte CPH STAGE 2018 for at se dansk scenekunst og mødes med danske kunstnere, producenter og teaterledere. De internationale gæster kom fra signifikante festivaler og huse som bl.a. Edinburgh Fringe Festival, Theatertreffen og Maxim Gorki Theater i Berlin, Manchester International Festival, Mostra International de Teatro de Sao Paulo. I alt var der gæster fra 21
forskellige lande. I år havde CPH STAGE udviklet et stærkere samarbejde med Det Danske Kulturinstitut i Danmark, Estland, Letland og Lithauen, Brasilien og Belgien, hvilket var med til at løfte besøgsprogrammet væsentligt. Samtidigt lavede CPH STAGE i år, med støtte fra Statens Kunstfond, en udvælgelse af 8 danske værker til det internationale program. Det løftede kvaliteten af det kunstneriske program væsentligt. CPH STAGE træder dermed i karakter som en væsentlig spiller i internationaliseringen af dansk scenekunst.

Som et tilbagevendende samlingspunkt for teaterbranchen nationalt såvel som internationalt samlede CPH STAGE over 180 branchefolk til i Scenekunstens Årsmøde, som blev afholdt i Festivalcentrum på Sort/Hvid og Kvægtorvet i Kødbyen på Vesterbro i København. Dagens program bød på et internationalt turnehit, internationale prominente talere og en fælles uhøjtidelig branchefrokost med dåsefisk ad libitum.