Billetter

Håndtering af biletter

Forestillinger til festivalen oprettes til salg via Tereba, som videresender data til Billetten A/S, der er billetoperatør og til festivalens billetportal. Arrangør har adgang til Billettens Statcenter, nye brugere vil modtage en mail med link og adgangskode i forbindelse med oprettelsen. CPH STAGE samarbejder med BilletBillet om billetkontor.
Billetten A/S afregner klikafgift i forbindelse med afregningen af det totale salg. Billethåndtering til gratis forestillinger er uden klikafgift. Ved gratisbilletter til forestillinger med billetsalg opkræves der klikafgift.
Tereba-support: 35 24 01 00
Billetten: 75 54 20 81

De deltagende teatre og grupper får alle indtægter fra billetter, og fastsætter selv billetpris på deres arrangementer. Billetter til festivalen sættes i salg via TEREBA og festivalens billetportal, der leveres af SCENIT og portalen, Teaterbilletter.dk som kan håndtere gratisbilletter – med og uden reservation. Under festivalen samarbejder festivalen med SCENIT om billetkontor.

Som noget nyt i år arbejder vi på en række tiltag på billetområdet baseret på personlige kampagnekoder til billetportalen. Det drejer sig om følgende:
1) Branchekort til deltagere på festivalen: kortet vil udløse valgfrie brancherabatter til forestillinger og arrangementer under festivalen.
2) Pressekreditering til festivalen: således at pressefolk har mulighed for selv at booke gratisbilletter til forestillinger under festivalen.
3) Rabatkoder til støttegivere og internationale gæster
4) Vi ser også på mulighederne for publikumrabatter i forbindelse med køb af billetter til flere forestillinger under festivalen.

Lige som sidste år gennemfører festivalen en række billetsamarbejder hvor udvalgte virksomheder m.m. får tilbudt rabat på forestillinger under festivalen. Disse samarbejder omfatter prisgruppe A, B og C (fra 125 kr. og op), billetterne vil blive solgt med en reduktion svarende til voksen grupperabat (40 kr’s rabat per billet). Som udgangspunkt regner vi med at alle deltagende forestillinger og teatre er omfattet af disse samarbejder. Hvis I ikke ønsker at jeres produktion indgår i disse samarbejder bedes i meddelle dette til festivalen. Skriv til kommunikation@cphstage.com