Nyheder / 10. maj 2017

CPH STAGE brancheprogram 2017

I år kan du glæde dig til over 30 arrangementer skabt af branchen for branchen. Bliv klogere på hvad der rør sig i dansk scenekunst lige nu og få faglige indspark. Deltag i debatter og mød kollegaer og nye potentielle samarbejdspartnere. Alt det og meget mere finder sted på københavnske venues og i årets festivalcentrum i Skuespilhusets foyer fra d. 31. maj -11. juni.

Se hele brancheprogrammet her

Download som pdf:  CPH-STAGE_Brancheprogram2017

SCENEKUNSTENS ÅRSMØDE #1
CPH STAGE introducerer i år en ny tilbagevendende begivenhed: Scenekunstens Årsmøde. Det sker tirsdag d. 6. juni i Skuespilhuset fra kl. 9.00-17.00. Se programmet for dagen samt tilmelding her i programmet. Temaet for Scenekunstens Årsmøde #1 er mangfoldighed
og scenekunst som derved lægger sig op ad CPH STAGE 2017s fokus på mangfoldighed. Vi glæder os til at se dig til Scenekunstens Årsmøde!

BRUG FESTIVALCENTRUM – DET ER DIT!
Under hele CPH STAGE vil det være muligt at bruge festivalcentrum som arbejdsplads og mødested. Der vil være fri internetadgang, arbejdsstationer og mulighed for at købe frokost fra Meyers. CPH STAGEs sekretariat holder til i festivalcentrum under hele festivalperioden.

Vi glæder os til at se en masse fantastisk teater, blive inspireret og mødes med kollegaer fra både ind- og udland. Specielt glæder vi os til at holde en fantastisk festival sammen med jer!