Nyheder / 17. februar 2021

Deadline på annoncer + early bird er startet

Allerførst tusind tak for alle jeres tilmeldinger til CPH STAGE 2021. Vi har fået næsten lige så mange tilmeldinger, som vi plejer, og i en stadig svær tid giver det håb at kunne se frem til alle de fantastiske forestillinger. Vi arbejder fortsat på at skabe den bedste fejring af scenekunsten til maj/juni, selvom vi godt ved, at mange af jer er udfordret lige nu. 

Derfor har vi i dag offentliggjort de første 18 forestillinger, som spiller under CPH STAGE 2021. Forestillingerne kan købes med early bird rabat frem til den 1. marts, hvor hele programmet lanceres. Læs mere om forestillingerne her

Tilmelding af branche- og publikumsevents
CPH STAGE laver igen i år branche- og publikumsevents. Alle er velkomne til at byde ind med et arrangement, som I vil have med i programmet. Fristen er den 12. marts. 
Brancheeventet tilmelder du ved at udfylde denne formular
Har du et publikumsevent, kan du tilmelde det ved at skrive til kommunikationsansvarlig Signe Demant Hansen på mail: signe@cphstage.com.

Annoncer i det trykte program
Igen i år er det muligt at købe helsides annonceplads i det trykte program. Branchepris er i år 5000 kr. Der er kun plads til et begrænset antal, og derfor går de efter først-til-mølle-princippet. Annonce bookes ved at sende en mail til: signe@cphstage.com Fristen er den 22. marts. Læs mere om specs her.

Vellykket digital launch event
Den 3.-4. februar afholdte vi den digitale launch af CPH STAGEs International Days. Mere end 170 deltagere fra 38 forskellige lande deltog. Du kan se programmet her. De internationale dage kommer til at foregå både fysisk i København den 2. – 4. juni samt digitalt den 1. – 5. juni. Der er Early Bird pris nu på den digitale version – book nu.

Med venlige hilsner,
CPH STAGE festivalteamet