Event

ÅBEN TRÆNING

DATO Fredag den 24.
TIDSPUNKT 16:00-18:30 v. Marlene Bonnesen
STED Studio/Kitt Johnson X-act, Struenseegade 15 A, 3. th, 2200 København N
BILLETPRIS 100 kr. for en enkelt gang, 750 kr. hvis du køber et ti-turs kort.

Åben Træning henvender sig til alle, som er interesserede i at arbejde med forøgelse af kropsbevidstheden. Nybegyndere såvel som professionelle kan have gavn af træningen.

Der er tale om en dynamisk og kraftfuld træning henover gulv, ledsaget af musik. Alle kropsdele gennemarbejdes effektivt. Kondition, bevægelighed, koordination og balance styrkes. Bevidstheden om center, alignment, grounding, åndedræt samt tid og rum skærpes. Træningen afsluttes med 30 minutters stræk.

Træningsformen er blevet til i samspillet mellem vestlige danse-former og MB (muscle bone or mind body: den fysiske trænings del af butoh danseren Min Tanakas Body Weather arbejde).

Træningen ledes af et træningsfællesskab bestående af 8 koreografer / dansere / performere, der med udgangspunkt i den fælles form hver giver deres individuelle fortolkning.

Medbring et ekstra sæt træningstøj til den afsluttende stræk session, da du på det tidspunkt vil have svedt!

http://opentraining.weebly.com/

Venue

Struenseegade 15 A, 3. th, 2200 København N