Event

ART IN THE TIME OF CLIMATE CRISIS: Artist Talk med kunstnerne fra Sun & Sea

TRAVERS / Copenhagen Contemporary / CPH STAGE

DATO Mandag den 31. maj 
TIDSPUNKT 17:00 – 18:00  
STED Online via www.travers.world
SPROG Engelsk

Copenhagen Contemporary (CC) inviterer i samarbejde med TRAVERS og CPH STAGE til en artist talk om kunstens rolle i klimakrisens æra med de tre litauiske kunstnere bag den prisvindende operaforestilling Sun & Sea: Rugilė Barzdžiukaitė, Vaiva Grainytė og Lina Lapelytė.

 

I klimakrisens perspektiv må al menneskelig ageren gentænkes, ikke mindst kunstværket. I alle civilisationer har kunstværket samlet kulturen og ageret prisme i dens forhold til naturen; den ukontrollable natur, der på den ene side gennem sygdomme, vilde dyr og naturkatastrofer truer det menneskelige fællesskab, men på den anden også udgør selve livets materie. Hvor står mennesket i dette forhold i dag – og hvilken rolle har kunsten at spille?

 

I en paneldebat med kunstnerne bag Sun & Sea, Rugilė Barzdžiukaitė, Vaiva Grainytė og Lina Lapelytė, behandles kunstens rolle i klimakrisens tid.

 

Talken bliver modereret af Daniel Flendt Dreesen.

 

Samtalen vil være på engelsk og finder sted online d. 31.05.2021 kl. 17-18. Et link vil være at finde på denne side når vi nærmer os tidspunktet for artist talken.

Venue