Event

SCENEKUNSTENS ÅRSMØDE #3 NYE TEKNOLOGIER – NYE VIRKELIGHEDER – OM MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED NYE TEKNOLOGIER PÅ SCENEN

Arrangeret af Styregruppen for Scenekunstens Årsmøde

DATO Onsdag den 29. maj
TIDSPUNKT 09:30-16:30
STED Pakhus 11, Dampfærgevej 2, 2100 København
og Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København
SPROG Engelsk
BILLETPRIS 200 kr. https://ddsks.dk/da/scenekunstens-aarsmoede-3 (Man har automatisk en billet, hvis man har købt til de internationale dage) Deadline for tilmelding er 20. maj.

Vi afholder i år for tredje gang i træk Scenekunstens Årsmøde. I år dykker vi
ned i de nye teknologiers indflydelse på teateroplevelsen og præsenterer
internationale bud på hvordan teatre ude i verden inddrager de nyeste teknologiske udviklinger i deres æstetiske udtryk, narrativer og publikumsoplevelser.

Mødet åbnes med forestillingen CHRONICLE OF LIGHT YEAR som blander
fysisk performance og 3D på hologram-scenen 4D Boxen (Kulturværftet).
Forestillingen er en co-produktion mellem The Very Mainstream Studio &
Very Theatre (TW), CLICK Festivalen og Kulturværftet, Helsingør.                  Forestillingen havde premiere i efteråret på den prestigefyldte art-tech festival Ars Electronica (AU).

Vi begynder det faglige program med at skabe et kort oprids af de seneste
års udvikling inden for multimedie performance ved den amerikanske
forsker Jennifer Parker-Starbuck, hvorefter Kay Voges, kunstnerisk leder
af Schauspiel Dortmund (DE), fortæller om sit arbejde og tanker som en af
de mest innovative digitale frontløbere i de europæiske offentligt støttede
teatre.

Eftermiddagen byder på en debat om de nye teknologiers påvirkning af scenekunstens udtryk, interaktion med publikum og produktionsmetoder, med de internationale gæster og danskerne Majken Overgaard fra CATCH og Mille Marie Dalsgaard, leder af Sydhavn Teater.’

 

PROGRAM FOR SCENEKUNSTENS ÅRSMØDE #3

9:30-10:30 CHRONICLE OF LIGHTYEAR sprænger grænserne mellem den fysiske performance og det 3D genererede univers, i denne co-produktion af The Very Mainstream Studio & Very Theatre (TW) i samarbejde med CLICK Festivalen og Kulturværftet, Helsingør, på Pakhus 11.

10:40-11:20 Sejltur fra Amerikakaj til Skuespilhuset

11:30-12:00 Kontekst: Jennifer Parker-Starbuck i Skuespilhuset.
Professor i teater og performance studier og leder af Institut
for drama, teater og dans på Royal Holloway, University of
London, med speciale i nye medier/multimedie performance
introducerer de nyeste tendenser indenfor feltet og åbner
op for spørgsmål om hvordan disse nye teknologier har og
vil ændre scenekunsten.

12:00-13:00 Keynote: Kay Voges. Kunstnerisk leder af Schauspiel
Dortmund (DE), fortæller om sit arbejde som en af de mest
innovative digitale frontløbere i de europæiske offentligt
støttede teatre. Hans arbejde trodser forskellene mellem
avantgarde kunst og de traditionelle produktionsrammer.
Han reflekterer over hvilken rolle han ser de nye teknologier
spille i fremtidens scenekunst.

13:30-15:00 Branchefrokost på kajen foran Skuespilhuset.

15:00-16:30 Debat om hvordan eller om de nye teknologier vil
forandre scenekunstbranchen.

16:30-17:00 Afslutning på dagen.

Tilmelding til Scenekunstens Årsmøde#3 og branchefrokosten er nødvendig
og bindende. Deadline 20. maj kl. 16.

KONTAKT
Sarah Rommedahl på event@cphstage.com

 

Scenekunstens årsmøde arrangeres af og med økonomisk støtte fra:
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Den Danske
Scenekunstskole Efter- og videreuddannelsen, Udviklingsplatformen for
Scenekunst og CPH STAGE.

Dagen er desuden støttet af Dansk Artist Forbund, Danske Dramatikere,
Dansk Skuespilforbund, Dansk Teater, Scenit, Teknisk Landsforbund og
Foreningen af Danske Dramaturger.

Tak til CLICK festivalen og Kulturværftet for at assistere i kurateringen af
programmet og Det Kongelige Teater – Skuespilhuset for at lægge hus til
det faglige program.

Venue

Dampfærgevej 2, 2100 København & Sankt Annæ Plads 36, 1250 København