Nyheder / 8. marts 2021

Katie Mitchell bliver hovedtaler på Scenekunstens Årsmøde + Deadline på tilmelding af branche- og publikumsevents

Scenekunstens Årsmøde #4 samler op på et tema der har fyldt meget i vores branche det sidste år, nemlig den grønne omstilling – og fortsætter CPH STAGEs fokus på bæredygtighed, digitalisering og internationalisering.

Som hovedtaler har vi inviteret Katie Mitchell, der har arbejdet intenst med bæredygtighed i mange år. Mitchell anses af mange for at væreen af vores tids allerstørste instruktører, og er kendt for sine naturalistiske iscenesættelser af store klassikere på National Theatre og Royal Court Theatre (UK), Schaubühne og Deutsches Schauspielhaus(D), Festival d’Avignon(F) m.m.

Vil du opleve hende, så sæt et stort kryds i kalenderen tirsdag den 1. juni 2021 fra 9:00-15:00 og hold dig orienteret via brancheprogrammet på CPH STAGEs hjemmeside.

Deadline for tilmelding af branche- og publikumsevents 12. marts
CPH STAGE laver igen i år både branche- og publikumsevents. Alle er velkommen til at byde ind med et arrangement, som I vil have med i henholdsvis branche- og publikumsprogrammet. Fristen er nu på torsdag den 12. marts
Brancheeventet tilmelder du ved at udfylde denne formular, eller kontakte festivalproducent Sarah Rommedahl på mail: sarah@cphstage.com.
Har du et publikumsevent, kan du tilmelde det ved at skrive til kommunikationsansvarlig Signe Demant Hansen på mail: signe@cphstage.com.

Annoncer i det trykte program
Det er stadig muligt at købe helsides annonceplads i det trykte program. Branchepris er i år 5000 kr. Der er kun plads til et begrænset antal, og derfor går de efter først-til-mølle-princippet. Annonce bookes ved at sende en mail til: signe@cphstage.com Fristen er den 22. marts. Læs mere om specs her.

CPH STAGEs internationale dage i ny hybrid version
Vi er i gang med at producere den allerførste hybrid version af CPH STAGEs internationale dage. Det vil sige, at der både vil være fysiske og digitale events og besøgsprogram i forbindelse med årets festival.
Det fysiske program finder sted den 2. – 4. juni, de virtuelle internationale dage vil foregå parallelt, men spredt ud over længere tid fra den 31. maj – 5. juni. Læs mere om programmet her.

Med venlige hilsner,
CPH STAGE festivalteamet