Nyheder / 15. juni 2020

“Mød Matt Adams i samtale med Sargun Oshana” kan nu streames her og på youtube

Dette er en optagelse af arrangementet: Mød Matt Adams i samtale med Sargun Oshana – en samtale om digital scenekunst i fremtiden, der fandt sted som en del af CPH STAGE’s virtuelle branchedage.

Den 3. juni 2020 mellem 11:00-12:00, mødtes den danske instruktør Sargun Oshana med en af grundlæggerne af Blast Theory (UK) Matt Adams til en snak om digital scenekunst, Nina Branner fra Iscene.dk var moderator.

Hvad sker der med teateroplevelsen når den fortælles digitalt – hvad virker? Hvad virker ikke? De sidste måneder har tvunget mange ud i nye formater, men hvad betyder det for måden vi møder vores publikum nu og i fremtiden?

Blast Theory har igennem de sidste 30 år udforsket interaktivitet og de sociale og politiske aspekter af teknologi gennem performance, installation, video og online teknologi, og har været på toppen af udviklingen.

Sargun Oshana er stadig tidligt i sin karriere som instruktør, men har allerede vundet en Reumert i 2019 og er netop blevet nomineret endnu engang. Han er eksperimenterende i sin tilgang til formen, han nytænker scenerummet og publikumskontakten og insisterer på at mødet og interaktionen er vigtig.