Nyheder / 5. november 2021

Open Call slutter på tirsdag

Det er tid til en lille påmindelse samt at sætte et nyt kryds i kalenderen. Deadline for vores open call er nemlig lige rundt om hjørnet, og den almindelige tilmelding til festivalen åbner snart.

Vi vil også lige tippe alle om, at hvis du gik glip af den prisvindende forestilling, Sun & Sea, på årets festival, så har du nu chancen igen. Den spiller nemlig i Malmø Kunsthal frem til den 14. februar. Læs mere her.

DEADLINE FOR OPEN CALL PÅ TIRSDAG
Deadline for Open Call til den kuraterede forestillingslinje nærmer sig, så hvis du overvejer at ansøge, er det nu. Deadline er på tirsdag den 9. november. Programudvalget er desuden på plads, og det bliver Minna Johannesson, Peter Westphael, Anna Malzer, Tina Tarpgaard, Lene Grønborg Poulsen samt Morten Krogh, der skal vurdere alle ansøgningerne. Læs mere her.

TILMELDING TIL FESTIVALEN
For alle, der ønsker at tilmelde sig festivalen på normal vis, åbner vi op for tilmelding mandag den 6. december. Vi skriver naturligvis ud til jer igen, ligesom hjemmesiden også på det tidspunkt vil være helt opdateret med alle deadlines og vejledning til tilmedlingsproceduren. 

Med venlige hilsner,
CPH STAGE