Festivalpas

Festivalpasset er et personligt armbånd og koster 300 kr. Køb af festivalarmbåndet er en mulighed for at støtte dine kollegaer i branchen da de via passet får dækket en del af billettens pris.

At lave et festivalpas er en gammel drøm for festivalen – en drøm om en mere intens festivaloplevelse, hvor folk tager chancen og ser lidt af det hele. I år er det kun for branchen, men allerede fra næste år håber vi, at det kan blive noget, som også publikum kan få glæde af.

Når du køber et festivalpas bliver du automatisk tilmeldt en festivalpas nyhedsmail, så du modtager information om, hvad du kan benytte dit festivalpas til, herunder en daglig mail under festivalen med info om, hvilke forestillinger du denne dag kan sikre dig billetter til.

Festivalpasset giver dig:

  • Gratis adgang til alle forestillinger, der spiller under CPH STAGE. Festivalpasset benyttes på selve dagen til forestillinger, der ikke er udsolgt.
  • En mail hver formiddag under festivalen med info om, hvilke forestillinger du kan sikre dig billetter til samme dag.
  • Muligheden for at være fleksibel: tag chancen og mød op før forestillingsstart og forhør dig i billetsalgskontoret på spillestedet, om der er ledige pladser.
  • Andre fordele som f.eks. billige barpriser.

TEATERBILLETTER
Folketeatrets foyer 
Nørregade 39
1358 København K
Telefon 70272 272
billet@teaterbilletter.dk

 ÅBNINGSTIDER
Hverdage kl. 14 – 17