Spilletidspunkter under festivalen

Erfaringer fra de tidligere år viser, at for mange forestillinger spiller kl. 20 og giver unødig konkurrence om publikum. Samtidig viser erfaringen, at der er god belægning på ydertidspunkterne. Vi har derfor fastlagt følgende retningslinje for spilletidspunkter under festivalen:

Spiller en forestilling mere end 3 gange under festivalen SKAL minimum én visning starte på et andet tidspunkt end kl. 20.

Vi anbefaler at forestillinger begynder på tidspunkterne: 10:00, 12:00, 14:00, 16:00, 18:00, 20:00, 22:00.

Vi opfordrer til at indgå en dialog med festivalsekretariatet om planlægningen. Målet med dette er en bedre koordinering af spilletidspunkter, så vi sikrer større mulighed for publikum for at se flere forestillinger på en dag.