Nyheder / 5. juni 2021

Tak for endnu en festival


Tak for endnu en fantastisk festival. Her på festivalens sidste dag, er vi både glade og lettede over, at vi fik lov til at gennemføre, og stolte over hvor mange fantastiske forestillinger og arrangementer det blev muligt at præsentere – i høj grad på trods.

Vi er særligt stolte af, at det har været muligt at gennemføre vores internationale forestillinger og CPH STAGES Internationale Dage, hvor kunstnere og gæster fra hele verden er kommet til København for at være en del festivalen. Vi har også haft folk der har deltaget hjemmefra foran deres computere, på vores mange online eller hybridarrangementer og set de fremragende digitale showcases som CPH STAGE har været med til at producere.

Det har været skønt at møde jer til premiere, arrangementer, genopsætninger og møder, vi glæder os allerede til næste års festival.

ÅRETS REUMERT
I morgen, søndag den 6. juni, når festivalen er slut, vender vi snuden mod Odeon i Odense, hvor vi skal fejre scenekunsten til prisuddelingen Årets Reumert.
Showet er udsolgt, men det er muligt at følge med og fejre hjemmefra fra kl. 19:30 via vores hjemmeside på nedenstående link.
 
Stream Årest Reumert her

Vi begejstres over de seneste 10 dages fantastisk scenekunstfest og ser frem til en velfortjent sommerferie. Derefter påbegynder vi arbejdet med næste års CPH STAGE festival, der finder sted den 22. juni – 11. juni 2022.

Rigtig god sommer ☀️

Med venlige hilsner,
CPH STAGE