Nyheder / 7. januar 2021

Tilmelding til early bird og launch event

Først og fremmest godt nytår! 

Vi er tilbage på hjemmekontoret, ligesom vi ved, de fleste af jer også er. Men det skal ikke forhindre os i at arbejde videre på de mange gode tiltag, som festivalen fortsat tilbyder i 2021.

Derfor lancerer vi også i år early bird-billetter, som giver publikum en rabat på 40 kr. pr. billet. Rabatordningen er en oplagt mulighed for tidligt at lancere og dermed markedsføre jeres forestillinger, da salget af early bird-billetter allerede starter den 15. februar. Rabatten udløber ved hele programlanceringen i primo marts. 

Ønsker du at være med i early bird, så husk, at fristen for tilmelding er på torsdag den 14. januar. Tilmeld dig HER

Øvrige deadlines
14. januar: Tilmelding til early bird
3. februar: Tilmelding til festivalen + indtastning i Tereba + aflevering af materialer til det trykte program
12. marts: Tilmelding af arrangementer til brancheprogram og til publikumseventprogram

Internationalt launch event
Den 3.-4. februar afholder vi det internationale launch event, hvor du kan mødes og netværke med internationale gæster. Eventet er gratis, men kræver at du tilmelder dig HER. Programmet bliver offentliggjort i næste uge.

Med venlige hilsner,
CPH STAGE festivalteamet