Nyhed / 4. maj 2022

CPH STAGE LANCERER STJERNESPÆKKET EVENTPROGRAM OG FESTIVALARMBÅND

Så er vi klar med vores eventprogram, som både indeholder koncerter med nogle af landets dygtigste musikere, fællesspisning i ægte langbordsstil, talks med prominente forfattere, festlig teaterquiz og meget meget mere. Flere af årets events foregår i CPH STAGE’s festivalcentrum på Aveny-T, som bliver mødested for alle under festivalen. Her kan man komme forbi og drikke en kop kaffe, tage en pause mellem forestillingerne og opleve indtil flere spændende events.
Se eventprogrammet for hele festivalen her.

I dag lancerer vi også for første gang nogensinde CPH STAGE FESTIVALARMBÅND. Det kan bruges til alle forestillinger under festivalen, der ikke er udsolgte. Og hvis du er hurtig, kan du også få muligheden for at booke en gratis billet til en eller flere af CPH STAGE’s event i festivalcentrummet. Læs mere her