Event

Dark Noon

en afrikansk western om os Fix&Foxy

co-producent

Østerbro Teater

Udvalgt som CPH STAGE HIGHLIGHT, juryen siger:
Plakaten viser en sort hånd med en hvid revolver. Hvem der plaffer hvem i Dark Noon vides ikke, men muligheden for kontroversielt teaterstof er næsten uundgåeligt i instruktøren Tue Bierings livtag med vesten mod Afrika. Her er dømt lovløse tilstande, hvor publikum går rundt i en totalscenografi af en landsby fyldt med rød lerjord, gasbeton, bølgeblik og en bagende, kunstig sol. Med på scenen er et kompagni af sydafrikanske skuespillere, som medbringer kolonitidens erfaringer, bogen Det lille hus på prærien og en seksløber. Hvad der præcist skal ske, er svært at spå, men Biering lader sjældent publikum gå ’ustraffet’ fra en forestilling, og der er stort set garanti for et følelsesmæssigt rodeo-ridt og refleksion over egen selvforståelse.

Beskrivelse

I en landsby bygget på rød lerjord med saloon, guldmine, jernbane og kirke indspiller syv sydafrikanske skuespillere en western med cowboys og indianere, golddiggers og dødelige gunfights. Sammen med instruktør Tue Biering dykker skuespillerne ned i en tid, hvor 35 millioner sultne og fattige europæere flygtede vestpå over Atlanten for at få en ny chance, erobre guld og æde af den amerikanske drøm.

Dark Noon er white facing, overgreb, lovløshed, Det lille hus på prærien, ludere, lommetyve og andet godt fra Det Vilde Vesten. Dark Noon er forholdet mellem Vesten og Afrika vendt på vrangen og publikum ved aldrig hvad der venter.

Forestillingen er på engelsk

Yderligere information

Kreditering

  • Tue Biering (Instruktør)
  • Johan Kølkjær (Scenograf)
  • Nhlanhla Mahlangu (Koreograf)
  • Ditlev Brinth (Lyddesigner)
  • Christoffer Gulløv (Lysdesigner)
  • Bongani Bennedict Masango (Skuespiller)
  • Joe Young (Skuespiller)
  • Lillian Tshabalala (Skuespiller)
  • Mandla Gaduka (Skuespiller)
  • Siyambonga Alfred Mdubeki (Skuespiller)
  • Katlego Kaygee Letsholonyana (Skuespiller)
  • Thulani Zwane (Skuespiller)
  • Tue Biering i samarbejde med koreograf og medinstruktør Nhlanhla Mahlangu og det øvrige cast. (Dramatiker)

Alle spilletidspunkter

  • Torsdag d. 23 maj kl. 20.00
  • Fredag d. 24 maj kl. 20.00
  • Lørdag d. 25 maj kl. 16.00
  • Tirsdag d. 28 maj kl. 20.00
  • Onsdag d. 29 maj kl. 20.00
  • Torsdag d. 30 maj kl. 20.00
  • Fredag d. 31 maj kl. 20.00
  • Lørdag d. 01 juni kl. 16.00

Spillested

Revolver på Republique
Øster Fælled Torv 34
2100 København Ø
https://www.osterbroteater.dk