Anbefaling / 31. maj 2016

GRITT ULDALL-JESSEN – DET FRIE FELTS FESTIVAL

Dramatiker og kurator Gritt Uldall-Jessen er en af de drivende kræfter bag Det Frie Felts Festival – en minifestival under CPH STAGE.

Hun sætter ord på, hvad Det Frie Felts Festival står for og fortæller om de scenekunstneriske oplevelser, hun glæder sig til at opleve:

”Det Frie Felt betegner de mange professionelle scenekunstnere, som arbejder udenfor det etablerede teater. Fælles for dem er en evne til at se nye muligheder og vilje til at samarbejde – også uden for scene­kunsten. Det giver mangfoldighed, og det brænder jeg for. Derfor Det Frie Felts Festival.”


seks forestillinger vil jeg særligt gerne se:

ET LYS I MØRKET af Tine Louise Kortermand

Det er en tværæstetisk performance, der er baseret på en række interviews med enlige mødre, der har haft en socialt belastet opvækst. Forestillingen handler om kvindernes kamp for at få hverdagen til at fungere. Det er et spændende emne. Formen er heller ikke forudsigelig i forhold til tematikken. Det er en blanding af en installation, en koncert og en performance. Værket foregår i byrummet, nærmere bestemt i et butiksvindue. Der projiceres tekster på ruden, der stammer fra interviews med de enlige mødre, som kunstneren selv har lavet. Kunstneren bag værket er oprindelig uddannet billedkunstner. Hun medvirker selv som performer.

Værket indgår som en del af Det Frie Felts Festival.

RESURRECTION af Nora Amin

Værket har form af et ritual, hvor den egyptiske performer Nora Amin  arbejder med en virkelig hændelse: Hun forsøger at bearbejde sin sorg over tabet af en række kolleger inden for scenekunst, der omkom under en brand på et teater i Cairo den 5. september 2005. Det, at forestillingen har form af et ritual og foregår i et teaterrum, hvor vi, publikum og scenekunstfolk, mindes en række afdøde scenekunstnere, giver mening. Liv og død udspiller sig i samme værk. Her er ingen fjerde væg. Her er ingen replikker, de er skrevet ned på forhånd. Vi samles for at mindes dem, der er døde og for at fejre livet, der fortsætter!

LYS FORESTILLINGER af Jakob Oredsson

Det er en performance, der består af fire midlertidige lysinstallationer med lys som den eneste performer. Det foregår i Enghaveparken og er gratis. Grunden til, at jeg vælger det værk, er, at det fascinerer mig at se scenekunstneriske værker, hvor det bærende fortælleelement ikke er teksten eller skuespillerens arbejde. Det får mig til at huske på, at scenekunst, uanset om det foregår stedsspecifikt eller er i en scene-sal konstruktion, består af mange udtryksparametre, og man kan vælge at vægte dem, som man vil. Scenekunst behøver ikke alene at være tekst- eller skuespilbåren. Jeg glæder mig til at se, hvordan lyskunsten om muligt transformerer parken.

Lys Forestillinger er en del af Det Frie Felts Festival.

UDSIGTER FRA MIN BEDSTEMORS KØKKEN af Wunderwerk

Det fjerde værk er “Udsigter fra min bedstemors køkken” af Wunderwerk. Det er en deltagerbaseret objektteaterforestilling, der handler om noget så eksotisk som performeren Anette Asp Christensens biografiske bedstemor i Sønderjylland. Kombinationen af, at der medvirker dukker i forestillingen, autentisk materiale fra Sønderjylland og så det deltagerbaserede aspekt af forestillingen, virker tillokkende. Forestillingen er stedsspecifik og foregår i et køkken, så måske der vil blive serveret noget sødt til kaffen?

Udsigter fra min bedstemors køkken er en del af Det Frie Felts Festival.

SALT af Odin Teatret

Jeg har det sådan, at når Odin-teatret er i København, så er det bare med at gribe chancen og tage hen og se, hvad de laver. Jeg er ikke altid så optaget af, hvad de enkelte forestillinger handler om, men jeg er vild med ensemblets metode. Her er det muligt at reflektere over selve skuespil- og scenekunsten som sådan. Her er det muligt at opleve en performer, der dyrker sit håndværk, og at se, hvordan dette håndværk bliver en livsstil og et livsværk i sig selv. På scenen medvirker skuespiller Roberta Carreri, hvis nærvær på scenen simpelthen skal opleves. Forestillingen tager udgangspunkt i et litterært værk, “Brev til vinden” Antonio Tabucchi, hvilket også er interessant. Eugenio Barba arbejder ofte med litterære værker som forlæg og ikke med dramatikere, så hvilken slags tekst til scenen er der kommet ud af det, og hvordan gør han brug af den?

STOP BEING POOR af By Proxy.

Den tager jeg med på grund af dens tydelige politiske fundering. Et andet interessant aspekt er, at den starter med at være en performanceinstallation, hvor grænsen mellem sal og scene er nedbrudt, og hvor publikum står og er med på scenen. Forestillingen går herefter over i at være en tekstbåren forestilling.

Stop being poor er en del af Det Frie Felts Festival.