Nyhed / 22. august 2022

K7 – 7 dages kultur er i gang

I hele uge 37 kan landets unge tage deres venner under armen og få en solid kulturinsprøjtning på et bredt udsnit af landets kulturinstitutioner. Som del af Golden Days’ landsdækkende kulturuge K7 får alle unge op til 27 år fri entré på flere end 165 museer, kunsthaller og oplevelsescentre landet over – fra ARoS i Aarhus, Trapholt i Kolding og H.C. Andersens Hus i Odense til Glyptoteket i København og Louisiana i Humlebæk. Og som noget nyt introduceres i samarbejde med CPH STAGE 15 udvalgte teatre i kampagnen, således at unge mellem 18-25 i hele ugen kan købe teaterbilletter til 40 kroner. 

Saml point og vind 7 årskort
For at deltage i konkurrencen om 7 årskort til dig og dine venner, skal du tage et billede eller en video på alle de museer og teatre, du besøger, og smide det på Instagram, under hashtagget #7dageskultur, tag @k7dageskultur og vælg museet/teatret, du er på, som lokation. Du skal desuden have åben profil på Instagram, så vi kan se alle de flotte billeder, du tager – og i sidste ende finde en vinder.


Læs mere på K7’s hjemmeside her, hvor du også kan købe teaterbilletter