Nyhed / 10. september 2020

Se livestream af Årets Reumert 2020

Som med alt, der foregår i teatersale for tiden, er antallet af pladser begrænset i salen på Folketeatret, hvor Årets Reumert foregår. Derfor livestreamer vi direkte fra showet her på siden, så du kan være med til prisuddelingen.

Mandag den 21. september kl. 20.00 

Det er satiregruppen Platt-Form, der er vært for prisuddelingen. guider publikum gennem aftenen med uddeling af priser og underholdning for alle. Platt-Form består af Jakob Fauerby, Mille Lehfeldt og Laus Høybye.

Branchen står sammen igen

Årets Reumert blev indstiftet af Bikubenfonden i 1998, der uddelte priserne årligt frem til 2018. Da Bikubenfonden trak sig fra Årets Reumert, samlede CPH STAGE, ISCENE.dk, HAVE A/S, Reumert-juryen og Dansk Teater teaterbranchen om at videreføre prisen, indtil der kunne findes mere permanent støtte til videreførelsen af scenekunstens fineste pris. Dette er endnu ikke sket, men frivillige kræfter – samt medfinansiering og stor opbakning fra branchen – har gjort det muligt at hylde scenekunsten igen i 2020. 

Om vurderingen og priserne

Prisuddelingen bygger videre på det faglige fundament, som Bikubenfonden satte i verden, hvor en jury af fagfolk og kritikere, rejser rundt i landet og ser det størst muligt udsnit af årets produktioner indenfor alle genrer. 

Reumert-juryen 2020 består af 12 personer, der er bosat i hele landet.