Nyhed / 9. juni 2015

NYE VINKLER PÅ FOLKETINGSVALGETS TEMAER

På  CPH STAGE mener vi, at scenekunsten har noget at sige! – Om vores liv og om vores samfund. Om de små ting i vores hverdag og om de storpolitiske forandringer på verdensplan. Vi mener, at scenekunsten kan give et nyt syn på kendte problematikker,

På  CPH STAGE mener vi, at scenekunsten har noget at sige! – Om vores liv og om vores samfund. Om de små ting i vores hverdag og om de storpolitiske forandringer på verdensplan. Vi mener, at scenekunsten kan give et nyt syn på kendte problematikker,
nye vinkler, fordybelse, og en ny måde at opleve og forholde sig til aktuelle emner på.

Scenekunsten afspejler og indgår i den offentlige debat, der netop nu raser op til Folketingsvalget. Hvad enten det drejer sig om socialpolitik, folkeskolereformen, integration, markedskræfterne, eller økonomi,  har forestillingerne på festivalen noget at sige.

Her på festivalen har vi derfor valgt at involvere os i opløbet til  valget for at understrege scenekunstens betydning. Vi vil løbende lave guides til forestillinger, der omhandler aktuelle emner. Forestillinger der giver andre muligheder for refleksion og fordybelse, end den gængse politiske debat. Den første guide til nye vinkler på valgets temaer kan du se her til højre for nyheden.

Vi vil også her på hjemmesiden og via vores andre kommunikationskanaler gøre opmærksom på de kulturpolitiske debatter, der finder sted op til valget. Allerede i aften kan du tage til debat på Proscenium, hvor der debatteres omkring, hvilken rolle kulturen skal spille i Danmark.

På fredag, d. 12 juni, arrangerer Teater Momentum i samarbejde med CPH STAGE  en paneldebat om kulturpolitik med fokus på scenekunstområdet. Den finder sted på Teatermuseet i hofteatret i forlængelse af forestillingen TEATER TIL SALG. I debatten deltager bl.a. Marianne Jelved (B), Dorete Dandanell (SF), Mads Holger (C) og Finn Sørensen (Ø). Læs mere HER.

Scenekunsten er mangfoldig. Her handler det ikke om rød eller blå blok, Helle eller Løkke, valgløfter og spin. Scenekunsten er refleksion og overvejelse, det er sjov og satire, alvor og kritik. Det er ikke ét valg, det er 100 VALG – og det er selvfølgelig dit!

Godt Valg!

CPH STAGE