Nyhed / 15. juni 2015

Optakt til Årets Reumert på dr.dk!

Der er kun seks dage til Årets Reumert – og vi glæder os!

I år er det den uforudsigelige og grænsesøgende instruktørduo FIX & FOXY, aka Tue Biering og Jeppe  Kristensen, der skal slå deres folder som værter, når prisuddelingen løber af stablen, i Skuespilhuset i Kbh., søndag d. 21 juni.

Den festlige begivenhed transmitteres direkte på DR, men hvis du ikke kan vente så længe, kan du følge med i hele optakten på dr.dk, som sætter daglig spot på Årets Reumert med up-dates, interviews, anbefalinger, og meget andet teaterguf fra årets CPH STAGE festival.

Følg med i opløbet her: http://www.dr.dk/nyheder/kultur/cphstage/

– Og glem ikke Reumert-salon i aften kl. 17-18 Teater Grob!