Nyhed / 1. december 2014

På vej mod CPH STAGE 2015

Vi arbejder på højtryk med at forberede næste års festival, 2015, som for tredje år i træk vil samle publikum og teaterbranchen om en fælles fejring af scenekunsten i København og på Frederiksberg.

CPH STAGE 2015 finder sted fra d. 10. – 21. juni hvor byens scener fyldes med teater og scenekunst fra morgen til aften.

Festivalen er allerede i kontakt med teatre og grupper fra hele landet om deltagelse. Udover udvalgte forestillinger fra sæsonen og udenlandske gæstespil vil programmet indeholde flere minifestivaler. Igen I år vil du kunne møde festivalen rundt omkring i byen, hvor du både kan opleve stedspecifikke forestillinger, teaterloppemarked, readings, koncerter, debatter og seminarer.

Vi vil løbende holde jer opdateret om CPH STAGE 2015 her på siden, og du kan også følge med via facebook/cphstage.