Hotel Pro Forma genopsætter publikums- og anmeldersuccesen AMDUAT. En iltmaskine fra 2021, baseret på forfatter Harald Voetmanns anmelderroste digtroman.
En mand ligger døende på et dansk sygehus, mens den ægyptiske solgud Ra rejser 12 timer gennem underverdenen fra solnedgang til solopgang. Hotel Pro Forma åbner dermed på ny portene til oldtidens Egypten med sjakaler, ibisfugle, skarabæer, farverige kostumer, nykomponeret musik, ambiente lydlandskaber, videokunst, lys og performance iscenesat på en sjældent set 28 meter lang scene.
AMDUAT. En iltmaskine er kurateret af og præsenteret i samarbejde med CPH STAGE.
Forestillingen opføres på dansk d. 1. - 7. juni og på engelsk d. 8.- 10. juni.
I forbindelse med forestillingen d. 1. juni kan du opleve skuespiller Rosalinde Mynster i samtale med kunsthistoriker og -anmelder Trine Ross om død og sorg i kunsten kl. 17:30-18:30 med efterfølgende spisning. Læs mere og tilmeld dig her.
Efter forestillingen d. 8. juni kan du møde instruktørerne Kirsten Dehlholm, Jon R. Skulberg og med-instruktør Marie Dahl i en artist talk.
KIRSTEN DEHLHOLM
(INSTRUKTØR)
JON R. SKULBERG
(INSTRUKTØR)
MARIE DAHL
(MEDINSTRUKTØR)
JESPER KONGSHAUG
(LYSDESIGNER)
KRISTIAN HVERRING
(LYDDESIGNER)
KIT WAN
(KOSTUMEDESIGNER)
HARALD VOETMANN
(FORFATTER)
HARI SHANKAR KISHORE
(KOMPONIST & MUSIKER)
MARIE HØJLUND
(KOMPONIST)
ABDULLAH MINIAWY
(MEDKOMPONIST)
BO MADVIG
(PERFORMER)
SAMUEL TRAUM
(PERFORMER)
JOEL FRITZON
(DANSER)
SIMONE WIERØD
(DANSER)
JON HOFF
(DANSER)
LOVE HELLGREN
(DANSER)
CHRSITIAN REITER SEIBÆK
(DANSER)
CHRISTINE SOLLIE
(DANSER)
Glæd dig til stærkt teater i bredformat! Et klinisk hospitalsværelse og et mytisk gudeunivers. Modsætningerne er tydelige i Hotel Pro Formas Reumert-nominerede ‘AMDUAT. En iltmaskine’, som giver publikum en billedmættet fortælling i storskala om en helt særlig dødsrejse. Resultatet er et rørende sansebombardement i billeder og lyd. Et dragende sorgepos af Kirsten Delholmske dimensioner.