Hver aften anbringer vi 50 stole til publikum under åben himmel på teatrets p-plads. Når tusmørket sænker sig, slår vi portene op til vores lille teaterkontor og skaber en magisk intimscene med kulørte lamper. Her vil skiftende scenekunstnere optræde med en kurateret blanding af teatertekster og skønlitteratur, poetisk digtoplæsning, musikalske indslag m.m.
Undervejs byder vi på kaffe, te og lidt sødt, og andre forfriskninger kan købes i baren. Vi udlåner varme plaider til de forfrosne og paraplyer i tilfælde af regn. Programmet offentliggøres løbende på www.sortehest.com
Der er gratis entré og pladsreservation er ikke nødvendig – bare mød op i god tid.