Nul fejl, perfekthedskultur, præstationssamfund. Kært barn har mange navne, men fælles for dem alle er et samfund, der presser os til det yderste. Vi skal være mere effektive med 100 km/t og tage det hele med oprejst pande.
I guiden her finder du forestillinger, der viser vores samfund fra dets mindre flatterende sider. Der er forventningen til kernefamilien, arbejdsmarkedets jerngreb, sundhedssystemets pres og et fandenivoldsk ønske om frigørelse. Det bliver dog lækkert pakket ind i farver, step og humor.