Søg

VELKOMMEN TIL CPH Stage

Vi er Danmarks nationale teaterfestival, der samler og præsenterer forestillinger fra ind- og udland. Det er en bred promovering af dansk scenekunst nationalt såvel som internationalt.  

Festivalen består af et kurateret program, samt et stort og diverst  program, hvor teatre og grupper fra København og resten af landet kan tilmelde sig med deres egne forestillinger, gæstespil og co-produktioner.  Vi præsenterer ca. 100 forestillinger og events på hver festival og slutter af med Danmarks største scenekunstpris Årets Reumert.  

Nationale Tiltag

CPH STAGE ønsker at bidrage til at udvikle dansk scenekunst og dens publikum nu og i fremtiden. Med vores branchetiltag skaber vi sammenhæng, udvikling og samarbejder i scenekunstbranchen. Vi arbejder gennem vores open calls og i samarbejde med teatrene for at præsentere det bedste scenekunst fra hele landet.  

Derudover skaber vi en række samlende, nationale tiltag, der kommer scenekunsten og dens publikum over hele landet til gode. Dette omfatter blandt andet:

  1. CPH STAGE UDVALGTE er festivalens kuraterede program, som består af ca. fem danske forestillinger, der genopsættes på festivalen, og 2-3 internationale forestillinger. De skal styrke festivalens publikumsprogram med et udvalg af inspirerende forestillinger fra ind- og udland, samt bidrage til at give gode forestillinger et længere liv.
  2. EVENTPROGRAMMET understøtter scenekunstens relevans og arbejder målrettet mod at nå nye publikumsgrupper, blandt andet gennem samarbejder med Another Life Community, C:NTACT, FOF Frederiksberg og København og Alive Festivalen.
  3. NATIONALE TURNEDAGE er et to-dages program med danske turnéforestillinger, som giver opkøbere fra teaterforeninger, teatre og kulturhuse fra hele landet mulighed for at opleve et bredt udsnit af turnéforestillinger i fuld længde.  
  4. SCENEKUNSTENS ÅRSMØDE er et mødested for branchen på tværs af fagligheder og landsdele med inspiration, vidensdeling og netværk. Mødet er initieret af CPH STAGE og arrangeres i samarbejde med arbejdsgiverorganisationen Dansk Scenekunst og onlinemediet ISCENE med bidrag fra branchens mange organisationer.  
  5. ÅRETS REUMERT har fra 2021 været arrangeret af CPH STAGE og Dansk Scenekunst, fordi vi tror på, at en samlet hyldest til årets største præstationer er vigtig for vores branches nationale synlighed.
  6. K7 WEEK er et landsdækkende kulturinitiativ arrangeret af ADBC i samarbejde med CPH STAGE, der giver unge fra hele landet billig adgang til teateroplevelser, museumsbesøg og klassisk musik.  
  7. Festivalen understøtter, at den scenekunst, som vi præsenterer på festivalen, også bliver vist andre steder i landet, blandt andet via vores samarbejde med Kulturmødet på Mors.

Internationalisering

CPH STAGE arbejder for en øget internationalisering af den danske scenekunstbranche. Indsatsen har fokus på udvikling af branchen gennem internationale møder og inspiration.

Vi ønsker at skabe et stærkt fundament for salg af dansk og nordisk scenekunst til markeder i udlandet. Dette arbejde omfatter blandt andet:

  1. INTERNATIONAL EXCHANGE AT CPH STAGE INCLUDING INTERNATIONAL DAYS er en netværksplatform, der forener scenekunstprofessionelle fra hele verden i et møde med dansk scenekunst. I invitationsarbejdet har vi fokus på stærke købere, der præsenteres for festivalens forestillinger, pitch af kunstnerskaber og færdige turnéværker.  
  2. OFF STAGE er en international platform for udveksling, innovation og professionel udvikling af scenekunstkritik. Initiativet bliver til i samarbejde med Springback Magazine (UK) og Bastard (DK & NO).  
  3. Emerging Artists and Producers-programmet fremmer netværksfærdigheder og professionel udvikling ved at forbinde kunstnere og producenter tidligt i deres internationale karriere med mere etablerede professionelle.
  4. INTERNATIONALE MOBILITETS- OG PROMOVERINGSPROJEKTER består af invitationsarbejde og trademissions, der understøtter salg af dansk scenekunst til udlandet og danske opkøberes mulighed for at møde international scenekunst.

Bæredygtighed

CPH STAGE arbejder med bæredygtighed ud fra en helhedstanke, der både inkluderer miljømæssig-, social- og ledelsesmæssig bæredygtighed (ESG). Gennem formuleringen af bæredygtighedspolitikken sigter vi mod at være agenter for positiv forandring på flere områder – før, under og efter den årlige festival.

Vi betragter bæredygtighed som en kontinuerlig rejse, og vi er fast besluttede på at forbedre vores indsats år for år. Vi betragter ikke kun dette som et spørgsmål om ansvarlighed. Vi tror på, at det er en grundlæggende forudsætning for vores fortsatte succes. Læs festivalens ESG-politik HER.  

Støttet af

Her finder du info
om CPH Stage

Årsrapporter og vedtægter

CPH STAGE udarbejder hvert år en rapport, der gennemgår festivalens vigtigste resultater for det forgangne år. Du finder den seneste rapport samt vores vedtægter herunder:

ÅRSRAPPORT 2024
ÅRSRAPPORT 2023
Årsrapport 2022

Vedtægter

Festivalkontor og bestyrelse

Du er altid velkommen til at kontakte os med eventuelle spørgsmål. I oversigten over festivalkontoret finder du kontaktoplysninger, samt hvilke afdelinger medarbejderne er en del af. Desuden kan du se, hvem der sidder i festivalens bestyrelse.

LÆS MERE Her

Bæredygtighed

CPH STAGE arbejder for en bæredygtig scenekunstbranche. Vi ønsker at inspirere og være en katalysator for mere bæredygtig praksis i det danske scenekunstmiljø samt skabe gode vilkår for både natur og mennesker. Festivalen forholder sig aktivt til bæredygtighed indenfor fire områder.

LÆS MERE HER