
Kom med til CPH STAGEs afslutningsfest i Skuespilhusets foyer med dj og performance på Skuespilhusets kaj.
Vi markerer 10 dages teatermaraton med DJ ATALAA, der fylder rummet med sit elektroniske univers af melodisk Afro- og Latin-tech house. Ude på kajen kan du samtidig se anden del af Ruth Rebekka Hansens hypnotiserende performance “RIPE BODY”, mens mørket falder på. Dansegulvet og baren er åben til kl. 01.00.
Inden DJ ATALAA sætter gang i dansegulvet kan du fra kl. 20.00 opleve tre spændende kunstnere indtage foyeren til showet ”EN AFTEN OM STRØMMENDE KROPPE”. Læs mere her.