
“Babel Babel Babel” tager publikum med på en musikalsk rejse gennem kærlighedens komplekse væsen, livets hverdagsabsurditeter, krig, nationalisme og længslen efter frihed. Kabareten kredser om englen Babylon, der i en babylonisk blanding af sprog forsøger at forstå menneskenes verden. Med humor, ironi og lidenskab møder vi en falden engel, en forrykt skikkelse, der taler med sig selv, himlen og publikum, og langsomt trækker os dybere ind i kærlighedens og livets afkroge – med både lethed og alvor.
Forestillingen er bygget op omkring musik og sange fra 1930’erne og 40’erne af bl.a. P.H., Edith Piaf, Brecht, Weill og Holländer. “Babel Babel Babel” er en nybearbejdning af “Nattens Babylon”.
Efter forestillingen den 4. juni kan du opleve en talk med skuespiller og instruktør Søs Banke. Læs mere her.
SØS BANKE
(SKUESPILLER, KONCEPT- & IDEUDVIKLER)
ANDERS ØSTER
(PIANIST)
PAUL ANTHONY HALES
(SCENETEKNINKER)
SIMON BEYER-PEDERSEN
(PRODUCENT)
IDA MØLLER-DAM
(ANDET)