
Midt i den retrospektive udstilling med Fluxus-pioneren Alison Knowles udfolder dansen sig tæt på publikum i et vibrerende møde mellem krop, rum og nærvær. Her bliver bevægelse og menneskelig forbindelse fejret i dialog med kunsthallens arkitektur og udstillingens eksperimenterende ånd.
Oplev det Berlin-baserede kompagni Frantics med Marco Di Nardo og Juan Tirado, uddrag fra festivalens omfattende turné på uddannelsesinstitutioner, hospitaler og omsorgscentre af Gustavo Ramirez, Adi Salant og Erika Cucumazzo samt Pas De Trois af Lotte Sigh.
Bodies in Flux præsenteres i samarbejde mellem Art Matter Festival, Nikolaj Kunsthal, Copenhagen International Dance Festival og CPH STAGE.
Eventet er gratis og kræver ikke tilmelding.