
Den skelsættende bog vakte opsigt på grænsen til ramaskrig, da den udkom første gang i 1975. Som rødstrømpernes kampskrift i kvindelig selvopdagelse og selvrespekt var den revolutionær. Siden er den blevet ikonisk og efterfølgende har hvert årti fået sin opdaterede årgang af bogen.
“KVINDE KEND DIN KROP” udspiller sig som en collage vævet sammen af tanker, følelser og erfaringer fra virkelighedens kvindeliv. Tilsat humor går det over kvinderoller, orgasme og overgangsalder til plastikkirurgi og stress. Så tag veninderne, din mor og din datter med under armen til en kærlig og nuanceret hyldest til kvinder i alle aldre. Og glem ikke far og søn. For man(d) kan da aldrig lære nok om kvinder og kroppe!
HENRIK PRIP
(SKUESPILLER)
MARIA RICH
(SKUESPILLER)
KAMILLA WARGO BREKLING
(FORFATTER & INSTRUKTØR)
HELLE DAMGÅRD
(SCENOGRAF)