Er du nysgerrig på, hvordan kunsten kan være en aktiv spiller i at sætte fokus på klima, bæredygtighed og grøn omstilling? Så kom med til brancheseminar om bæredygtig scenekunst.
Gennem en paneldebat om scenekunstproduktion, billedkunst og musik, vil du få anledning til at dykke nærmere ned i en række gode eksempler fra kulturlivet og fra kunstnere, der bruger deres kunst til at sætte fokus på klima og bæredygtighed.
Her vil vi sammen undersøge kunstens mulige rolle i fremtidens bæredygtige samfund, når vi inviterer prominente kunstnere og kunstneriske ledere på scenen. Mød musiker Mads Kristiansen (GOSS), billedkunstner, Marie Thams og performancekunstner Madeleine Kate McGowan m. fl.
Sammen skal vi undersøge, hvor man konkret kan sætte ind for at gøre produktionerne mere bæredygtige, og hvordan vi aktivt kan inspirere vores gæster til at engagere sig i bæredygtighedsdagsordenen.
Dagen afrundes med inspirationsoplæg ved bæredygtighedspsykolog Simon Elsborg Nygaard og et workshopspor, hvor I får mulighed for at sætte jeres nye perspektiver i spil i egen praksis. Her kan du udforske og udvikle konkrete tiltag nærmere inden for programlægning, produktion, scenografi, samarbejde, kommunikation og gæsteinddragelse.
Arrangementet er en del af Theatre Green Book Acceleratorprogrammet, der er skabt i et samarbejde mellem Dansk Teater og Bæredygtigt Kulturliv NU og med støtte fra Augustinus Fonden. Seminaret afholdes i Skuespilhuset i et samarbejde med CPH STAGE.
OBS: Det er ikke længere muligt at melde sig til dette arrangment.
09:30: Ankomst og registrering
10:00: Velkommen og introduktion til dagens program
10:10: Visioner for en bæredygtig scenekunstbranche v. Peter Mark Lundberg, direktør i Dansk Teater
10:20: Kunstnerisk indslag med Madeleine Kate McGowan
10:30: TALK: Kunstens rolle i den bæredygtige omstilling - Scenekunst som klimakommunikation. Paneldeltagere: musiker Mads Kristiansen (GOSS), billedkunstner Marie Thams og performancekunstner Madeleine Kate McGowan. Moderator: Rie Hammer, redaktør, Iscene
11:30: Kunstnerisk indslag med GOSS
11:40: Frokost
12:40: Introduktion til eftermiddagsprogrammet
12:50: Bæredygtighedspsykologi v. Simon Elsborg Nygaard - hvordan fremmer man det gode liv med høj livskvalitet, som også er bæredygtigt eller regenerativt?
13:25: Pause
13:45: Workshop: Hverdagsaktivisme i kulturinstitutioner v. Louise Fabian, PhD. lektor og professor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.
15:15: Reception
16:00: Tak for i dag