CPH STAGE arbejder med bæredygtighed ud fra en helhedstanke, der både inkluderer miljømæssig-, social- og ledelsesmæssig bæredygtighed (ESG). Gennem formuleringen af bæredygtighedspolitikken sigter vi mod at være agenter for positiv forandring på flere områder – før, under og efter den årlige festival.
Vi betragter bæredygtighed som en kontinuerlig rejse, og vi er fast besluttede på at forbedre vores indsats år for år. Vi betragter ikke kun dette som et spørgsmål om ansvarlighed. Vi tror på, at det er en grundlæggende forudsætning for vores fortsatte succes.
CPH STAGE arbejder hele tiden med at udvikle den bæredygtige indsats, som festivalen begyndte at intensivere i 2021. Vi har en målsætning om at fungere som inspirator og katalysator i det nationale såvel som internationale scenekunstmiljø. Det indebærer bl.a. tiltag indenfor transport, overnatninger, forplejning, forbrug af materialer mv.
Festivalen forpligter sig på at:
KURATERING
Festivalen arbejder desuden bæredygtigt i forbindelse med både national og international kuratering. Dette gør vi ved at have fokus på at forlænge den gode forestillings liv. Helt konkret kuraterer vi ud fra følgende principper:
ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL
CPH STAGE arbejder for et godt, trygt og inkluderende arbejdsmiljø. Vi har fokus på dialog samt at imødekomme modstridende holdninger på tværs af organisationen. Alle medarbejdere bærer et ansvar for at skabe et positivt og åbent arbejdsmiljø, hvor alle føler sig set og hørt.
Alle forventes derudover at overholde en god tone samt at møde hinanden med respekt. Festivalens ledelse er ansvarlig for den gode tone, god opførelse og medarbejdernes trivsel. Dette gør vi ved at sikre et professionelt arbejdsmiljø, hvor vi tager hånd om hinanden og eksempelvis hjælper med at sætte grænser, hvis der opleves hård tone, seksuelt nedladende kommentarer eller der er nogen, der får uønsket opmærksomhed.
Festivalen tolererer ikke krænkende adfærd, herunder mobning, sexisme, seksuel chikane, diskrimination eller adfærd som på anden vis har en negativ effekt på den respektive medarbejder. Hvad der betragtes som krænkende er subjektivt og afhænger af den person, der er udsat for det. Oplever du krænkende adfærd, mobning eller andre problematikker, henviser vi til vores klagevejledning.
SAMARBEJDE
CPH STAGE er baseret på samarbejde, fordi vi tror på, at det kan løfte organisationen og festivalen som helhed. Dette gælder både internt i organisationen og ifm. eksterne samarbejder. Vi arbejder for, at vores samarbejder er baseret på dialog og et fælles ønske om at møde hinanden.
Internt i organisationen er samarbejde på tværs af afdelingerne både en drivkraft og en betingelse for festivalens gennemførelse. Alle forventes at løfte og hjælpe på tværs af afdelingerne, i det omfang det er muligt.
I vores eksterne samarbejder har vi fokus på, at alle parter byder ind med det, de formår. Uanset hvilken størrelse den respektive samarbejdspartner har, tror vi på, at de kan bidrage med en værdi til festivalen og samarbejdet generelt. Vi tror på, at erfaring og læring kan bidrage til en positiv udvikling i det respektive samarbejde. Derfor arbejder vi så vidt muligt for, at påbegyndte samarbejder kan blive flerårige for på den måde at skabe gensidig bæredygtighed.
LIGESTILLING OG DIVERSITET
CPH STAGE ønsker at fremme ligestilling og diversitet både i forbindelse med festivalens aktiviteter og internt i organisationen.
Derfor kuraterer festivalen forestillinger samt udvikler events, der har en bred repræsentation inden for både køn, etnicitet, socioøkonomisk status mv. Dette gør vi for at sikre, at flest mulige mennesker kan spejle sig i teatret, da vi tror på, at det bidrager til et mere åbent og inkluderende samfund.
Som en del af vores kuratering har vi derfor fokus på mangfoldighed inden for temaer, genrer og stemmer, ligesom vi i vores markedsføring af festivalen arbejder for en bred repræsentation på billedmateriale i trykte - og digitale materialer.
Internt i organisationen arbejder vi for at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor der er plads til, at alle uanset køn, etnicitet mv. føler sig velkomne. Vi arbejder derudover for, at vi i rekrutteringen af medarbejdere, tiltrækker så mangfoldigt et udvalg af kandidater som muligt ved at have fokus på egne bias.
ARBEJDSPLADSKULTUR – REMOTE/TIL STEDE PÅ KONTORET
Vi vægter en stor tilstedeværelse på kontoret, da det er med til at skabe et godt arbejdsmiljø, et flow af viden og samarbejde på tværs i organisationen.
Festivalen prioriterer, at medarbejderne er fysisk til stede på kontoret hovedparten af deres arbejdstimer – fordi det giver en synergi, som gør arbejdskulturen mere bæredygtig. Vi anerkender også, at et bæredygtigt arbejdsliv i mindre omfang kan indebære hjemmearbejde.
CPH STAGE ønsker, at ledelsen omfavner en helhedsorienteret forståelse af ledelsesopgaven. Et fokus på formål, kultur, værdier og medarbejdernes udvikling er væsentligt for organisationens fremtidssikring og præstationsevne – med en forståelse for det omkringliggende samfund.
Ledelsen agerer som forandringsagenter/katalysatorer for organisationen for bæredygtig forandring. Derfor har vi en målsætning om at klæde organisationens ledere godt på til de stigende forventninger til at tænke bæredygtighed som en del af ledelsesopgaven. Dette gør vi ved at have fokus på at støtte organisationens ledere i: