SIGHTSEAING er en invitation til at besøge grænselandet mellem fantasi og virkelighed, fortid og fremtid, himmel og hav. SIGHTSEAING er en leg med sanserne og en poetisk hyldest til byens DNA, dens kollektive maritime hukommelse. En performance-vandring, som åbner porten til byens afkroge og dens hemmelighedsfulde beboere.
SIGHTSEAING har sin egen kropslige dramaturgi, hvor det uforudsigelige spiller en vigtig rolle. Publikum bevæger sig afsted i grupper på max 6 personer, som sendes afsted hvert kvarter. Nogle gange skal gruppen selv finde vej, og andre gange bliver den ledt.
Forestillingen er kurateret og præsenteret af CPH STAGE i samarbejde med Luna Park Scenekunst.
BETINA BIRKJÆR
(INSTRUKTØR OG PERFORMER)
NELSON JARA TORRES
(MEDINSTRUKTØR OG PERFORMER)
GIOVANNA PEZZULLO
(DRAMATURG OG PERFORMER)
JONAS KJELDGAARD SØRENSEN
(PERFORMER OG SCENOGRAFISK KONSULENT)
MARIE HAUBERG
(PERFORMER)
MARTE SCHAU
(PERFORMER)
ANDREA ALBERNAZ
(PERFORMER)
STEPHANE LAIDET
(PERFORMER)
ANNE KJÆR WÆHRENS
(PERFORMER)
ARD JONGSMA
(FOTOGRAF)
SIGHTSEAING er en byvandring skabt af Betina Birkjær, der har brugt mange år i samarbejde med det ikoniske sansernes teater - Teatro de los Sentidos.
Dette værk er dybt forbundet med vand. 71% af jordens overflade er vand. Op til 60% af den menneskelige krop er vand. Vand er allestedsnærværende - og en essentiel del af det at leve i Danmark. Selvom duer inde midt i landet, så er du stadig relativt tæt på vand. Vand er en naturlig del af vores billedlige sprog - at være i flow, træde vande og svæve over vandene.
SIGHTSEAING indkapsler og udfolder essensen af at have et forhold til vand - på en måde, hvor du bliver blødt guidet gennem fantasi og virkelighed.