Søg
June 25, 2023

Årets Reumert

Årets Reumert

Du har stadig chancen for at se det hele via linket her.

Vi kan desuden dele den glædelige nyhed, at to nye medlemmer er trådt ind i Reumert-juryen. De nye jurymedlemmer er Alexander Vesterlund, der er teateranmelder på Politiken og Trine Wøldiche som er teateranmelder på Jyllands-Posten. For at skabe rotation træder de to medlemmer, som har siddet længst ud af juryen. Derfor forlader Jakob Steen Olsen, teaterredaktør og kritiker på Berlingske og teaterjournalist og kritiker Me Lund juryen.

Vi og Dansk Teater vil gerne sig tusind tak for Jakob Steen Olsen og Me Lunds mangeårige arbejde og store indsats i juryen.

Alexander Vesterlund er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, kulturskribent på Politiken siden 2015 – og teateranmelder siden 2018. Udover teater og scenekunst anmelder Alexander Vesterlund også litteratur og musik. Alexander har desuden en baggrund med tv og radio som kulturjournalist i Danmarks Radio.

Trine Wøldiche er uddannet cand.mag i Moderne Kultur ved Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi ved Aarhus Universitet. Trine arbejder som teaterkritiker for Jyllands-Posten og har tidligere været teaterkritiker for Dagbladet Information. Trine er desuden redaktionssekretær på ISCENE.dk.

Foto: Lasse Lagoni

Play

Aktuelt

Forrige
Næste

Vi er CPH Stage

CPH STAGE er landets største teaterfestival for professionelt teater og finder sted hvert år slut maj / start juni i København og på Frederiksberg.

Over 10 dage kan du opleve både højdepunkter og spændvidden af dansk teater netop nu samt se internationale turnéhits.

CPH STAGE er en mulighed for at se både nye forestillinger og de forestillinger, du ikke nåede denne sæson. På festivalen kan du lade dig overraske og prøve nye veje i det danske teaterlandskab. Udover forestillingerne byder CPH STAGE på events, readings, debatter, seminarer, fest og meget mere.

Støttet af